Ulovligt anpartshaverlån

« Tilbage
Dato: 4. november 2019

Reglerne om ulovligt anpartshaverlån er ikke nye - men pas på

Et ulovligt anpartshaverlån er et lån, der ikke opfylder betingelserne i selskabsloven for at yde lånet. Ud over lån er også sikkerhedsstillelser og mellemregning med selskabet omfattet af bestemmelserne.

De selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser ved at yde et ulovligt anpartshaverlån, er forskellige. Nedenfor redegøres kort for reglerne, idet de dog ikke skal anses for at være udtømmende. Ofte er der behov for konkret rådgivning i hvert enkelte tilfælde.

Hvilke lån er selskabsretligt omfattet af reglerne for ulovligt anpartshaverlån?
 

Det er lån eller sikkerhedsstillelser ydet af selskabet til:
 
  • Selskabets kapitalejere, som både kan være personer og selskaber
  • Selskabets bestyrelsesmedlemmer (direktionen, bestyrelsen, suppleanter mv)
  • Nærtstående personer, som er knyttet til en person som anført ovenfor, ved ægteskab, slægtskab i ret op- eller nedstående linje, eller på anden måde står den pågældende særligt nær.
  • Et evt. moderselskab
     
Som det fremgår, er kredsen af hvem som kan komme ind under reglerne for ulovligt anpartshaverlån ganske omfattende. Det er strafbart at yde et ulovligt anpartshaverlån, så ledelsen, der har truffet beslutningen om at yde lånet eller passivt eller aktivt medvirket til at opretholde lånet, kan straffes med en bøde. 
 
Mellemregningskonto med selskabet, er også omfattet af reglerne for ulovligt anpartshaverlån, hvis man skylder selskabet penge, og det uanset størrelsen og hvor længe selskabets tilgodehavende har bestået. Så går et tilgodehavende på selskabet til at blive en gæld til selskabet, opstår der et ulovligt anpartshaverlån. 
 
Er der ydet et ulovligt anpartshaverlån, vil Erhvervsstyrelsen påbyde ledelsen i selskabet, om at sikre, at lånet tilbagebetales straks. I praksis har selskabet dog en frist på 6 uger til at inddrive lånet og fremsende dokumentation på, at lånet er tilbagebetalt. Sker det ikke, vil ledelsen blive pålagt tvangsbøder indtil dokumentationen er modtaget i Styrelsen. Udgangspunktet er 75.000 kr. pr. bestyrelsesmedlem.  Udover en tilbagebetaling af lånet, skal der ved tilbagebetaling af lånet tillægges en rente.  Det er ikke tilstrækkeligt at indgå en afdragsordning med selskabet. 
 
Har et selskabet et tilgodehavende hos kapitalejeren, hvad enten der er tale om et lovligt eller ulovligt anpartshaverlån, skal det fremgå af selskabets årsregnskab.
 
Et anpartshaverlån kan selskabsretligt være lovligt, hvis det er ydet indenfor selskabets frie reserver og er ydet på markedsvilkår. Beslutningen om at yde lånet skal være truffet af enten generalforsamlingen eller af ledelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Der skal foreligge en erklæring fra ledelsen om at lånet opfylder betingelserne. 
 
Det er altid en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde om der foreligger et lovligt eller et ulovligt anpartshaverlån. Det er dog Styrelsen erfaring, at langt de fleste lån er ulovlige. Det at lånet efterfølgende har været søgt lovliggjort, har ofte ikke være muligt, da selskabslovens krav om behørig kreditvurdering og generalforsamlingsgodkendelse, ikke har været overholdt. 

Skattemæssige forhold
 

Lån der ydes til personer, som har bestemmende indflydelse på selskabet, skal beskattes som løn eller udbytte. Ved vurderingen af om der foreligger bestemmende indflydelse, medtages også ejerandele som tilhører personer som er nærtstående til den pågældende, f.eks. ægtefælle, forældre, børn m.v. 
 
Skattemæssigt skelnes der således ikke om der er tale om et lovligt eller ulovligt lån – blot det forhold, at der ydes et lån er tilstrækkeligt til, at det beskattes enten som løn eller udbytte. Lån ydet i forbindelse med sædvanlig forretningsmæssig disposition, er dog ikke omfattet. 
 
Selvom lånet selskabsretligt skal tilbagebetales til selskabet, ophæver det ikke beskatningen. Er lånet opstået ved en fejldisposition, eller der opnås tilladelse til en omgørelse efter reglerne i skatteforvaltningsloven, ophæves beskatningen. Det vil dog altid være en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde om beskatning kan undgås.

Hvor er der risiko for, at der kan opstå lån?
 

  • F.eks. ved brug af firmaets kreditkort på forretningsrejser – bruges det til private udgifter, skal beløbet som udgangspunkt beskattes som løn eller udbytte. Hvis der efter rejsen foretages en sædvanlig rejseafregning, hvor der sker betaling af de private udgifter, vil der ikke blive tale om en beskatning.
  • En mellemregningskonto med selskabet, som løbende bliver negativ så der opstår en gæld til selskabet. Hvis der f.eks. opstår en gæld til selskabet hver måned på 50.000 kr., så vil der hver gang være tale om et lån, der beskattes. Sker det hver måned i et år, bliver det 600.000 kr. på et år der skal beskattes. 
     
Selskabet har fradrag for det beløb, som skal beskattes i den måned hvor det er udbetalt, når beløbet er indberettet og beskattet som løn. Selskabet vil blive beskattet af det rentetillæg, som skal tillægges lånet, da det anses for at være et skattepligtig tilskud til selskabet. Der er ikke fradrag for rentetillægget hos personen. Beskattes lånet som udbytte hos personen, har selskabet ikke fradrag for beløbet.
 
Udloddes lånet efterfølgende til aktionæren, vil der ikke blive tale om en yderligere beskatning. Det forudsætter dog, at de selskabsretlige regler for udlodning af andre aktiver end likvider er opfyldt. 

Har du spørgsmål?


Du er meget velkommen til at henvende dig til os, hvis du har spørgsmål eller behov for revisorhjælp. Ring enten på telefon 36 72 03 66 eller skriv til os via kontaktformularen her på siden.
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
19. juni 2020
Orientering om diverse hjælpepakker samt udskydelse af frister for betaling af A-skat, moms m.v.
Det kan være svært at bevare overblikket over hvad som er aftalt, så derfor denne korte orientering om de væsentlige forhold, som dog ikke skal ses som at være en udtømmende gennemgang.
Læs indlæg
20. april 2020
Forlængelse af hjælpepakkerne samt justering af satser
Et flertal i Folketinget er blevet enige om at forlænge tidsrummet for hjælpepakkerne samt en justering af satser mv, så flere kan blive omfattet af ordningerne.
Læs indlæg
2. april 2020
Henstand med indsendelse af årsrapporten og selvangivelsen for 2019
Der er på grund af spredningen af Coronavirus fremsat et lovforslag, hvor fristen for indsendelse af årsrapporten forlænges ekstraordinært for 2019.
Læs indlæg
Revision og regnskab
Skat og rådgivning
Om Hartzberg+
   
Hartzberg+ · Øster Allé 56, 1 · 2100 København Ø · Telefon: 36 72 03 66 · E-mail: info@hartzbergplus.dk · CVR: 40535349
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hartzberg+ | Øster Allé 56, 1 | 2100 København Ø | Tlf.: 36720366 | info@hartzbergplus.dk