Hos Hartzberg+ lægger vi stor vægt på proaktiv kunderådgivning. Den bedste rådgivning opnås, når vi som revisorer kender din virksomhed, den branche i opererer i, og den gældende lovgivning på de relevante områder. Det er alle forhold, vi lægger vægt på hos Hartzberg+.
Vi sikrer, at du som kunde får en helhedsrådgivning, der ikke kun fokuserer på regnskab eller skat men inddrager alle forhold af betydning for din sag.
Hans Peter Hartzberg har mere end 20 års erfaring med rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder, og kan rådgive din virksomhed og dig personligt, således at du får alle aspekter og sammenhænge inddraget i rådgivningen.
Dette gælder områder som for eksempel:
Selvangivelse
Vi påtager os gennemgang og udarbejdelse af selvangivelse for person og selskab, således at der sikres sammenhæng mellem dispositioner både i selskab og hos personen, der ejer virksomheden eller selskabet.
Ved at se på selvangivelsen for person og selskab samlet opnås også at kunne optimere for selskab og person under èt.
Virksomhedsskatteordning
Mange virksomheder drives som personligt ejet virksomhed. Dette giver mulighed for beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Denne lov har en række gunstige skatteregler, som i visse tilfælde kan give væsentlige skattefordele.
Virksomhedsomdannelse
Driver du din virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende? Måske skal du overveje at drive virksomhed i selskabsform. Det kan give en række skattemæssige og andre fordele. Som minimum må du have overvejet fordele og ulemper herved.
Vi kan rådgive dig herom. Kommer du frem til, at du skal omdanne din virksomhed til selskab, hjælper vi dig med, at dette kan ske skattefrit, og vi står for alt arbejdet med at stifte og registrere dit nye selskab, hvis du ønsker det.
Holdingselskab
Mange har stor glæde af et holdingselskab, som ejer det operative driftsselskab. Det giver mulighed for at foretage risikoafgrænsning og kan give skattemæssige fordele, idet udlodning af udbytte til holdingselskabet under visse forudsætninger er skattefrit. Endvidere vil holdingselskabet under visse betingelser kunne sælge aktierne i driftsselskabet skattefrit. Generationsskifte ved hjælp af holdingselskab er en anden mulighed med skattefordele.
Vi kan rådgive om og stifte/registrere holdingselskabet for dig.
Omstrukturering
Påtænker du ændringer i den selskabsmæssige organisation? Skal du have dit selskab delt op i to selskaber eller have et datterselskab, eller vil du have to selskaber fusioneret? I så fald er det ikke lige meget, hvordan du griber sagen an. Der er mange skattemæssige spidsfindigheder, man skal være opmærksom på, og der er også mange andre forhold, der skal overvejes eksempelvis i forhold til samarbejdspartnere, medarbejdere m.v.
Vi hjælper dig igennem den samlede proces.
Generationsskifte
Har du overvejet, hvem der skal føre din virksomhed videre, når du ikke længere kan selv? Er det dine børn eller medarbejdere, eller skal virksomheden sælges til tredjemand?
Uanset hvilken løsning du vælger, kræver et godt generationsskifte planlægning på mange fronter. Udover at have styr på de bløde værdier, skal det også gøres rigtigt skattemæssigt. Det kan eksempelvis kræve, at du har et holdingselskab, og at dette bliver delt op i flere selskaber. Det kan også kræve, at du optager en medejer ved en A/B-aktiemodel, hvor du får ret til forlods udbytte fra dit datterselskab, og at tredjemand respekterer dette ved optagelsen.
Mulighederne er mange og vi hjælper dig på plads.
Køb og salg af virksomhed
Det er en god ide at holde sin virksomhed klar til salg – også selvom du ikke vil sælge lige nu. Dette kan indebære mange ting. Eksempelvis kan du overveje, om din virksomhed skal opdeles i flere selskaber for at lette delfrasalg.
Skal du opkøbe virksomhed, skal du have overblik over og undersøgt, hvad du køber. Der skal ofte foretages en due diligence, som er en undersøgelse af den virksomhed, du køber med henblik på at sikre, at du ikke løber ind i ukendte risici.
Læs mere om køb og salg af virksomhed og værdiansættelse her »
|