Højere skat på fri bil som er leaset

« Tilbage
Dato: 12. februar 2020

Mange firmabiler er leaset, så derfor berører ændringen mange.
 

Som en del af finanslovsaftalen for 2020 vedtog man at forhøje beskatningsgrundlaget for leasingbiler, så den svarer til markedsprisen. Hidtil har beskatningsgrundlaget været under markedsprisen, typisk ud fra købsprisen for leasingselskabet. 
 
De nye regler får betydning for leasede firmabiler, som tages i brug den 1. februar 2020 og senere, og altså ikke for biler som allerede er taget i brug inden den 1. februar 2020.
 
Det er selvfølgelig individuelt, hvad det kommer til at betyde for den enkelte - det afhænger af, hvor stor forskel der er mellem markedsprisen (nyvognsprisen) og indkøbsprisen, men det anslås, at denne ændring forventes at komme til at berøre ca. 20.000 firmabiler om året, og at brugerne gennemsnitligt vil få forhøjet deres beskatningsgrundlag med 27.000 kr. årligt. Det vil gennemsnitligt betyde en merskat på mellem 3 og 4.000 kr. årligt.
 
Typisk er leasingbiler leaset i 3 år, så merudgiften vil blive mellem 9 – 12.000 kr. i leasingperioden. Det er som anført beregnet ud fra et gennemsnit, så for den enkelte kan skatten blive højere.
 
For at arbejdsgivere og ansatte skal have mulighed for at indrette sig efter den ændrede beregning af værdi af fri bil, så slår den højere beskatning først igennem fra ”genberegningstidspunktet”, så den svarer til markedsprisen. Den skal foretages senest 4 måneder efter første indregistrering.

Så er bilen stillet til rådighed f.eks. den 1. marts 2020, og genberegningstidspunktet er den 1. juli 2020, forøges beskatningsgrundlaget først fra og med 1. juli 2020.

Vil du høre mere?


Er der spørgsmål til ovenstående, så kontakt os endelig på telefon 36 72 03 66 eller skriv til os via vores kontaktformular.
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
19. juni 2020
Orientering om diverse hjælpepakker samt udskydelse af frister for betaling af A-skat, moms m.v.
Det kan være svært at bevare overblikket over hvad som er aftalt, så derfor denne korte orientering om de væsentlige forhold, som dog ikke skal ses som at være en udtømmende gennemgang.
Læs indlæg
20. april 2020
Forlængelse af hjælpepakkerne samt justering af satser
Et flertal i Folketinget er blevet enige om at forlænge tidsrummet for hjælpepakkerne samt en justering af satser mv, så flere kan blive omfattet af ordningerne.
Læs indlæg
2. april 2020
Henstand med indsendelse af årsrapporten og selvangivelsen for 2019
Der er på grund af spredningen af Coronavirus fremsat et lovforslag, hvor fristen for indsendelse af årsrapporten forlænges ekstraordinært for 2019.
Læs indlæg
Revision og regnskab
Skat og rådgivning
Om Hartzberg+
   
Hartzberg+ · Øster Allé 56, 1 · 2100 København Ø · Telefon: 36 72 03 66 · E-mail: info@hartzbergplus.dk · CVR: 40535349
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hartzberg+ | Øster Allé 56, 1 | 2100 København Ø | Tlf.: 36720366 | info@hartzbergplus.dk