Forskudsskatten 2020 - skal den ændres?

« Tilbage
Dato: 19. november 2019
Den 21. november 2020 kan du gå ind på Tastselv SKAT på Skattestyrelsens hjemmeside og se din automatiske forskudsregistrering for 2020. Indkomst og fradrag er normalt fastsat ud fra hvad din indkomst og fradrag var i 2018, dog er indkomstbeløb forhøjet med 4,5%. 

Hvornår bør forskudsskatten ændres?
 

Hvis der er sket væsentlige ændringer i indkomst og fradrag, som ikke indgår i forskudsregistreringen, hvorved du enten vil få en restskat, eller eventuelt en større overskydende skat, hvis den ikke ændres.
Inden du ændrer forskudsregistreringen for 2020, kan det anbefales, at du får lavet en foreløbig i opgørelse af din indkomst og fradrag i 2019, for at se, om du får en restskat eller en overskydende skat.

I Tastselv SKAT kan du se hvad der indtil nu er indberettet af løn mv. fra arbejdsgiver. 
 
Så har du et bedre udgangspunkt for en ændring af skatten for 2020, hvis forholdene er de samme i 2020 som i 2019, og du samtidig kan beslutte, om du vil foretage en frivillig indbetaling af skat, hvis du får en restskat i 2019.
 
Med det nuværende renteniveau, vil der ikke blive en rentegodtgørelse på en overskydende skat i 2021, men restskatten tillægges en ”dag-til-dag” rente fra 1. januar 2021. 
 
Restskatterenten for 2020 bliver først oplyst senere i november 2020. Med det nuværende renteniveau forventes dag-til-dag renten at blive ca. 2,2% ved betaling efter den 31. december 2020. Det svarer reelt for de fleste til en rente på ca. 3,3%, da renten ikke kan trækkes fra i skat. Efter den 1. juli 2021 udgør restskatterenten 4,2% eller ca. 6,3% før skat. Et forholdsvis højt renteniveau i forhold til den gældende markedsrente. 

Du anvender virksomhedsordningen
 

Er du i virksomhedsordningen, og ikke har et klart billede af hvad indkomsten forventes at blive i 2020, kan du i stedet for overveje, at foretage en frivillig indbetaling af restskatten i starten af 2021, hvis du får højere indkomst end du er forskudsregistreret til.

Herved skyder du også eventuelt også beskatningen af hævningen fra virksomhedsordningen med ét år. Forventes indkomsten at blive lavere, anbefales det at få ændret din aconto B-skat.

Eksempler på, hvornår det er en god ide at ændre forskudsregistreringen (ikke udtømmende):
 

  • Hvor din løn enten bliver noget højere eller lavere end det som du er forskudsregistreret til. Hvis du betaler topskat, og din løn bliver højere end forskudsregistreret, så er din skatteprocent omkring ca. 56% inklusiv arbejdsmarkedsbidrag, og ikke den skatteprocent (trækprocent), som står på skattekortet. 
  • Stiger din løn ikke over topskattegrænsen på ca. 48.000 kr. pr. måned, vil der ofte ikke være behov for en ændring af forskudsregistreringen, tværtimod, kan det medføre et højere beskæftigelsesfradrag, så du får penge tilbage i skat, hvis du ikke ændrer forskudsregistreringen. 
  • Hvis du har købt eller solgt bolig i 2018 eller i 2019 eller omprioriteret din ejendom, så renteudgifterne har ændret sig.
  • Hvis du forventer større renteindtægter og afkast på dine investeringer, end du er blevet forskudsregistreret til.
  • Hvis du er blevet gift eller skilt – kan f.eks. få betydning for rentefradrag og børnebidrag
  • Et større eller mindre befordringsfradrag, hvis du har fået et andet arbejde, eller flyttet adresse.
Det er altid muligt at lave en vejledende beregning i TastSelv SKAT, så du kan se hvad ændring af indkomst og fradrag får af betydning for trækprocenten og fradrag.

Kontakt os
 

Kontakt os endelig, hvis du spørgsmål til din forskudsregistrering for 2020, eller ønsker assistance med at ændre den.
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
19. juni 2020
Orientering om diverse hjælpepakker samt udskydelse af frister for betaling af A-skat, moms m.v.
Det kan være svært at bevare overblikket over hvad som er aftalt, så derfor denne korte orientering om de væsentlige forhold, som dog ikke skal ses som at være en udtømmende gennemgang.
Læs indlæg
20. april 2020
Forlængelse af hjælpepakkerne samt justering af satser
Et flertal i Folketinget er blevet enige om at forlænge tidsrummet for hjælpepakkerne samt en justering af satser mv, så flere kan blive omfattet af ordningerne.
Læs indlæg
2. april 2020
Henstand med indsendelse af årsrapporten og selvangivelsen for 2019
Der er på grund af spredningen af Coronavirus fremsat et lovforslag, hvor fristen for indsendelse af årsrapporten forlænges ekstraordinært for 2019.
Læs indlæg
Revision og regnskab
Skat og rådgivning
Om Hartzberg+
   
Hartzberg+ · Øster Allé 56, 1 · 2100 København Ø · Telefon: 36 72 03 66 · E-mail: info@hartzbergplus.dk · CVR: 40535349
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hartzberg+ | Øster Allé 56, 1 | 2100 København Ø | Tlf.: 36720366 | info@hartzbergplus.dk