Forskudsopgørelsen 2019

« Tilbage
Dato: 13. december 2018
Forskudsopgørelsen for 2019 er nu aktiv hos SKAT. Forskudsopgørelsen bygger på årets forventede indtjening i form af løn m.v. og årets fradrag såsom befordring, renteudgifter m.v. Det er altså din forskudsopgørelse, som fastsætter skattebetalingen for året.
 
Det er derfor særligt vigtigt, at du gennemgår forskudsopgørelsen, hvis der er sket ændring i dit indkomstforhold. Sådanne forhold kunne eksempelvis være et nyt job, en ny løn, køb eller salg af fast ejendom eller skilsmisse. Det kan også være, hvis du er selvstændig, hvis der er foretaget ændringer i virksomhedens form i form af en omdannelse til ApS, et generationsskifte eller anden omstrukturering.
 
Vi anbefaler, at forskudsopgørelsen altid gennemgås, for at sikre at årets aconto-skattebetaling ikke afviger nævneværdigt fra årets endelige resultat. Dette skyldes blandt andet, at rentegodtgørelsen for overskydende skat for indkomståret 2018 er fastsat til 0,0%, og at rentetillægget for restskat er fastsat til 4,2%. Det betyder, at der intet incitament er for ikke at få en eventuel overskydende skat udbetalt hurtigst muligt, og at udgiften ved at vente med at betale en eventuel restskat hurtigt kan blive et anseeligt beløb.
 
Du kan i din skattemappe på SKAT's tastselv anmode om en tidligere udbetaling af overskydende skat end den sædvanlige udbetalingsdato i april 2019. Ansøgningsfristen er 31. december 2018. For at undgå rentetillægget ved restskat, skal den skyldige skat være indbetalt inden 31. december. Vær her særligt opmærksom på bankens åbningstider i helligdagene.
 
Har dette tip givet anledning til spørgsmål omkring forskudsopgørelsen, mulighederne for restskat og overskydende skat, eller har du andre spørgsmål til skat eller moms, er du altid velkommen til at kontakte os.
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
22. september 2021
Acontoskatten november 2021
Skal den nedsættes eller bortfalde, eller skal der foretages en frivillig indbetaling af acontoskat?
Læs indlæg
4. februar 2021
Orientering: Aktuelle skattemæssige forhold
Her læser du om aktuelle skattemæssige forhold for personer - heriblandt frivillig indbetaling af restskat, befordringsfradrag og andre fradrag »
Læs indlæg
5. januar 2021
Nyt beskatningsgrundlag for fri bil fra den 1. juli 2021
Regeringen og dens støttepartier har indgået en aftale om grøn omstilling af vejtransporten den 4. december 2020. Læs mere her »
Læs indlæg
Revision og regnskab
Skat og rådgivning
Om Hartzberg+
   
Hartzberg+ · Øster Allé 56, 1 · 2100 København Ø · Telefon: 36 72 03 66 · E-mail: info@hartzbergplus.dk · CVR: 40535349
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hartzberg+ | Øster Allé 56, 1 | 2100 København Ø | Tlf.: 36720366 | info@hartzbergplus.dk